søndag den 27. marts 2011

Blogtræf....

Jeg har været til blogtræf i Aalborg her i weekenden. Det var bare super godt, jeg lærte en masse nye ting og nogle nye piger at kende fra blogland. Jeg fulgtes ad med Henriette, hun samlede mig op i Randers. Vi havde en fantastisk dag sammen med en masse kreative piger. Det var Lone som havde arrangeret det hele, og hold da helt op, hvor har hun gjort et stort stykke arbejde. Hun havde fået sponcer-gaver og lavet goodiebags til os alle fra Creativ company, Nordic Beads, Smykkefryd, Rikki Tikki, AV-Form, Ikea og Lene Bjerre

 Jeg fik mulighed for at prøve disse clover hæklenåle og jeg er totalt solgt. Bettekun havde dem med og jeg var simpelthen nødt til at have nogle med mig hjem. Jeg fik også nogle stempler til min samling, dem havde Basse Bufas med. Mit forsøg med at lave Stump-work, det skal ligne et lille jordbær.....

søndag den 20. marts 2011

En lille detalje...



Jeg har glemt en lille detalje.... Målene på mine stykker, som jeg laver øreringe af. Min skabelon er 8,5 x 4 cm. Der er et lille hul i skabelonen, det er til at se hvilket motiv der bliver synlig. Der bruges 4 the-poser til hver ørering. Færdig mål på øreringene er 2,2 x 2,2 cm. Jeg har ikke brugt tape til at beklæde mine the-poser til øreringene. De bliver ikke udsat for slitage som en pung gør.


Min allerførste pung, som jeg lavede i candy-wrap. Man kan ikke se, at det er 1½ år siden, at jeg lavede den og den har været i brug lige siden. Tapen beskytter the-poserne godt. Den er lavet i de gamle pickwick the-poser, de var i pastelfarver og med tegninger af frugter.

fredag den 18. marts 2011

Thepose-øreringe....

Jeg har lavet øreringe af the-poser. Det er efter Helene´s opskrift på kurven, du skal folde 4 led som midten til bunden, lave et hul med en hul-tang og sætte en ørering i. Se her: genbrugblirguld.blogspot.com Jeg har lavet et hav af dem og her er nogle billeder.


torsdag den 17. marts 2011

Dåselysestager.....

Jeg er helt vild med disse dåselysestager. Vild med at man bruger dåsen til at lave en lysestage af, i stedet for at smide den ud. Det er de store fyrfads-lys man bruger til dem.
Jeg klipper toppen af - vasker den - tørrer den. Sætter malertape på bunden hele vejen rundt og cirka midt på sætter jeg mærker ved hver 1,5 cm også hele vejen rundt. Klipper ned til tapen, folder de 14 tapper ud, så det ligner en blomst.
Har lavet en plastik dims, som måler 2,5 på den ene side og 2 på den anden. Den holder jeg på ved hver tap, inden jeg folder. Derved bliver de alle ensartet. Fold alle 14 tapper og derefter fold tapperne ind under hinanden og til sidst sæt så et stort fyrfadslys i.

tirsdag den 15. marts 2011

Genbrugspunge...



Her er så de små punge, jeg har lavet af mælke- og juicekartoner. Jeg elsker genbrug af de ting, som vi normalt ville smide ud. Jeg har brugt Helenes super side: genbrugblirguld.blogspot.com og har også søgt på nettet og you tube. Jeg har valgt at vende nogle af dem om, så får man en i sølv farvet i stedet for. Nogle er med tryk-knapper og andre med skrue-låg. Når ungerne skal til børne-fødselsdag, og de skal give penge i gave, så bruger vi en genbrugspung.

mandag den 14. marts 2011

Perle lysestager...

Jeg har taget et billed af mine søde lysestager, de er lavet af hama-perler, som er smeltet i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. Man smører en lille skål med olie, hælder perler ned i skålen. Jeg har sat en lille glas-stage ned midt i perlerne til at sætte fyrfadslyset i. Man kan også sætte perlerne enkelt vis på bagepapir, så bliver de flade og kan bruges til armbånd. Dem har, min datter Sascha lavet et par stykker af. 

tirsdag den 8. marts 2011

Kurv i candy-wrap....

Jeg har taget et billed af den store sølv-kurv som Rikke & Torben fik i gave til deres kobberbryllup. Har også taget af de punge og små tasker jeg har lavet, jeg kan jo ikke beholde en i hver farve jeg laver. Jeg har næsten fået en lille taske i sort-sølv færdig i dag, den skal til Bjerringbro til en som har bestilt den. Er ved at løbe totalt tør for sorte kaffeposer. Jeg må finde nogle flere, som kan hjælpe mig med at samle kaffeposer.
Et nyt forsøg med folie og kaffeposer i W-mønster. Det er ikke helt samme tykkelse og for at forstærke det er der puttet papir inden i folien. Jeg har lavet en pung og en lille taske.

mandag den 7. marts 2011

Igang....

Her på bloggen vil jeg vise mine kreative ting.  For tiden er det flettede kaffepose-tasker og kurve jeg prøver kræfter med. Jeg har samlet kaffeposer i et helt år og har fået hjælp fra venner og bekendte. 2 store kurve og en hel del tasker er det blevet til. Jeg har fundet stor hjælp på denne side: genbrugblirguld.blogspot.com Super god blog Helene har lavet der. Det var faktisk den første blog jeg fandt og hold da op, hvor har jeg fundet mange siden. Det vrimler jo med alle mulige sider, idéer, opskrifter, og en masse indtryk. Jeg får lyst til at prøve eller lave alt det jeg ser.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...